Udtalelser

 

 

Video med udtalelse fra Christian Vollerslev, President of Posterscope USA Klik her

 


”Nye Visioners koncept har haft en fantastisk betydning for mig personligt og også for rigtig mange af vores medarbejdere. Jeg fandt mig selv i en situation hvor jeg var stresset, ufokuseret, og hvor jeg ikke performede på det niveau, jeg vidste, jeg var i stand til. Ved at bruge Nye Visoners idéer og koncepter fik jeg en helt anderledes kontrol over min tid, mine prioriteter og aktiviteter. Jeg fik langt mere overblik og blev derfor også mere strategisk i min tankegang og måde at agere og lede på. Da mine omgivelser som familie, medarbejdere og andre tog notits af dette, bestemte jeg mig for at bringe Nye Visioners konsulenter til USA og arbejde med alle vores ledere. Det har jeg aldrig fortrudt.”

Ulf Hahnemann, CHRO, MAERSK, Transport & Logistic

NYE Visioner har været i USA og Canada og træne 150-200 af Ulf’s medarbejdere.

 


”Bogen er efter min mening et must for enhver leder i dag. Bogen er lettilgængelig, men samtidig orienteret mod at få implementeret en række simple værktøjer og arbejdsrutiner i hverdagen. Jeg er ikke i tvivl om, det har betydet en væsentlig forskel i såvel mit arbejdsliv som privatliv – ikke mindst at skabe den rigtige balance. Jeg er overbevist om, at de medarbejdere, jeg arbejder tæt sammen med, oplever - med disse vaner og værktøjer i baggagen – et overblik, prioritering og struktur, som skaber en helt naturlig ro i hverdagen. Du vil opleve en reel forskel efter kort tid.” 

Bjørn Winkler Jakobsen, partner og indehaver hos Deloitte 

NYE Visioner har gennem 10 år trænet 1700-1800 Deloitte-medarbejdere i at arbejde mere effektivt.

 


”Jeg bruger selv principperne og har haft mange medarbejdere igennem. Det har været med til, at styrke min karriere og mange andres. Det er min påstand, at hvis man tager kurset, så kan man med en minimal investering opnå store resultater. Mere overskud på arbejde mere overskud derhjemme. Der er styr på tingene, du er på forkant og lader dig ikke slå ud af ad hoc-opgaverne. Du bliver mere effektiv, og ligeså vigtigt, omverden opfatter dig mere effektiv, hvis du implementerer principperne. Personlig planlægning og effektivitet – fordi du ikke har råd til at lade være.” 

ALLAN AUNING, CFO, DANSKE SPIL A/S

 


”Det er til dato det bedste og mest brugbare kursus, jeg har været på!”

Mette Rask Andersen, PA to EVP of Supply Operations, Novozymes

NYE Visioner har gennem 10 år trænet 700-800 Novozymes-medarbejdere i at arbejde mere effektivt.

 


Jeg kan til tider være meget ustruktureret og ufokuseret!!
Det betyder bl.a. at jeg springer fra opgave til opgave. F.eks. ved at svare på mails, imens jeg sidder med et større oplæg eller præsentation.   Min disc-profil og mine karaktertræk er spot on :-) ! Til gengæld fortæller de også, at jeg bl.a. er idérig og beslutsom.

For at tage hånd om en af mine udfordringer, er jeg glad for, at jeg tilbage i juni via mit arbejde hos Carat Denmark , meldte mig på et "personligt effektiviseringskursus" hos NYE Visioner. Brugen af Outlook har givet mig nogle fantastiske værktøjer til at gøre mit arbejde mere struktureret og fokuseret. For mit arbejde betyder det at jeg: (1) går hjem hvér dag med en indbakke i nul, (2) har mine arbejdsopgaver (to do's) samlet ét sted, (3) ser en uge frem for at sikre min tid og prioriteringer, (4) prioriterer de vigtigste opgaver på dagen.

For mig personligt betyder det: (1) mere ro, (2) bedre overblik, (3) tilpas struktur, uden at tingene kommer for meget i kasser.

Hvis du, eller en du kender, håber på at arbejde mere effektivt, skabe bedre overblik , og få en mere struktureret arbejdsdag, så ta' fat i Nye Visioner - det er en god investering i dig eller din virksomhed.

En varm anbefaling her fra. 

Thomas Barker, Senior strategy - Creative, Social Tech & concept, Carat Denmark

 


Dansk Retursystem har haft sine ledere gennem Nye Visioners fine forløb, for at sikre de er i stand til at møde det pres som er på ledere i dag.

Vi ønsker at vores ledere skal undgå stress, og det hjælper overblik og styring af de daglige opgaver med til.

Her er Nye Visioner en fantastisk partner, for deres koncept er godt skruet sammen, idet de også hjælper lederne med at få ændret vaner.

Det er ikke svært for lederne at lære nyt hvis det giver mening for dem, og det gør Nye Visioners koncept. Men at fastholde og øve sig i nye vaner i en travl hverdag, det kan være udfordrende.

Så den individuelle opfølgning hos os, var med til at sikre en god implementering. Vores ledere siger det er et af de bedste forløb de har deltaget i, fordi det har givet dem mere ro og overskud i hverdagen.

Helle Psilander, HR Direktør

Dansk Retursystem 

 


Efter 10 år, har stadig gavn af det den dag i dag og tilskriver en del af æren for min succes siden hen til dig, man kan ganske enkelt ikke have det ansvar jeg har i dag hvis ikke man har styr på sine ting og sine to do’s og jeg misser aldrig en deadline så tusind tak Søren. 

Christian Vollerslev

Chief Commercial Officer, Dentsu Aegis Network, 

President, Posterscope, NEW York, USA

 

 

” Aalborg Universitets Kompetenceudvikling har i en årrække brugt Nye Visioner og altid været fuldt ud tilfredse med samarbejdet, fleksibiliteten og kursisternes udbytte af kurserne ”

 

Heidi Lind Madsen

 

Jeg gik på ferie med en tom indbakke og en prioriteret opgaveliste. Det var en fornøjelse. De forrige år har jeg lavet en opgaveliste i Word inden ferien og indbakken var på ingen måde tom.

I år var en helt anden måde at gå på ferie på!!! Jeg kan faktisk ikke få armene ned og udvikler videre på tingene. Virkelig tjekket system der hjælper mig usigeligt i hverdagen, omend opgavelistens længde nogen gange bliver uoverskuelig. Men det siger jo også en del om, hvorfor der er sved på panden i perioder, og jeg er nu meget mere bevidst om, hvilke opgaver der må frasorteres pga. nødvendig ben hård prioritering.  

Endnu engang tak for et rigtigt godt kursus - jeg ville falde om, hvis ikke jeg holdt fast i systemet – så det gør jeg selvfølgelig. 

Leder i Slagelse Kommune

 

”Principperne som de arbejder med i Nye Visioner kom som en kærkommen hjælp, da jeg i forbindelse med job skifte skulle jonglere nye opgaver og ansvarsområder der ikke lå på rygraden. Jeg befandt mig i en arbejdsrytme der var mere reaktiv end proaktiv og havde brug for et værktøj der gav mig bedre overblik så jeg kunne prioritere opgaverne. Hvis man er indstillet på at ændre sine vaner og er åben for ’systemet’ så får man netop det som jeg eftersøgte. Jeg fremviser stolt ’systemet’ når jeg taler med kollegaer og venner der har de samme udfordringer som jeg stod med. Jeg kan kun give det mine bedste anbefalinger!”

Nicolai F. S. Carøe, Statsautoriseret revisor og Head of Accounting Excellence i Ørsted

 

I en entreprenørvirksomhed som vores, med en altid meget hektisk og uforudseende hverdag, har det været fantastisk for os, at kunne få sat vores indbakke i 0 hver dag, sat vores mange opgaver i system, få ryddet bordet for papir og unødvendigheder som forstyrrer vores øjne. 

Dette har givet os meget mere ”ro i maven”, bedre nattesøvn og overskuelighed. 

Vi har også fået meget større selvdisciplin i vores daglige arbejde. 

Alt dette takket være Nye Visioner. 

Derudover er bogen ”Få styr på tingene – og bliv mere effektiv” en fantastisk opslagsbog, som kan bruges løbende for at holde dig ”fast på sporet” – kan varmt anbefales.

Helle Falk Schollert

Falk Tag & Facade

Jeg vil gerne sige tak for et rigtig brugbart redskab. Jeg har nu arbejdet med opgave funktion som primær planlægnings- og overblikredskab og jeg oplever markant mere tid i min arbejdsdag. 

Jeg tog bogen frem den anden dag for at begynde og læse den, for at se om der er flere tiltag jeg kan gøre. Og da jeg gjorde det fik jeg lyst til at give denne feedback til jer. 

Jeg oplever stort overblik og mere tid til de enkelte opgaver og ikke mindst skaber det tid til nærværende faglig ledelse, som Københavns kommune har højt på dagsordenen. Jeg er meget glad for at have fået denne indsigt så tidligt i min lederkarriere. Så stort tak for det. 

Krista Lüth, Pædagogisk leder

Københavns Kommune

 

 

Efter at have deltaget i et kursus hos NYE Visioner, må jeg på alle måder sige, at jeg har fået nogle redskaber og metoder til at strukturere mine opgaver og min arbejdsdag på en super god måde. I mit job som Management Assistant supporterer jeg flere chefer, og det kan være en udfordring at bevare overblikket over alle opgaverne, men ved hjælp af dette system, som jeg 100% bruger nu, har jeg fået en arbejdsform, som giver mig et fantastisk godt overblik og dermed også muligheden for langt bedre at prioritere opgaverne, når det er nødvendigt.  

Jeg kan kun på det varmeste anbefale NYE Visioner.

 

Kirsten Renstrøm, Management Assistant

Research & Development and Product Supply

ALK

 

 

 

Virkeligt pragmatisk og hands-on kursusforløb, der har sin styrke i kombinationen af fællesundervisning, træning en til en, forankring og opfølgning. Derudover er konsulenten fra NYE Visioner en virkelig professionel, engageret underviser, der er meget vidende og har en personlig autoritet, der gør at kursusforløbet er meget strømlinet og dog bliver tilpasset den enkeltes behov.

I mit virke som HR manager er det et værktøj, der skaber overblik og sikrer mig at alle dokumenter bliver behandlet og gemt på rette sted, også i forhold til GDPR. Et kursus, som alle med mere end 100 mails om ugen i deres indbakke kan have stor gavn af. Mine bedste anbefalinger af både NYE Visioner og kurset Effektivisering med Outlook.

Anne Rohde

HR Chef

BNP Paribas

Jeg har fået et stort udbytte af NYE Visioners træningsforløb i Personlig planlægning og effektivitet. Min Outlook indbakke er kontrolleret, jeg har altid planlagt mine opgaver i min Task liste og de opgaver jeg skal følge op på er struktureret som aldrig tidligere.

Min hektiske arbejdsdag er mere overskuelig end nogensinde og jeg føler aldrig, at jeg glemmer opgaver eller opfølgninger på projekter. Og det betyder mindre stress for mig og færre kilder til irritation i mit arbejdsliv og fritid.

Det kræver naturligvis lidt tilvænning og selvdisciplin at ændre måden man håndterer sine opgaver på, men det er indsatsen værd.

Værktøjer og metoder formidles og forklares grundigt og dygtigt. Hele vores afdeling har været gennem træningsforløbet, og vi kan alle mærke en stor positiv forandring efter at have implementeret de nye arbejdsmetoder i vores daglige arbejde.

Steffen G. Schjøttz Payroll Manager DK HQ

 

Det er så vildt - jeg har fået total ro i mit hoved, ingen bekymringer om, at jeg skulle glemme noget, for det står jo på min opgaveliste, tjekker sjældnere og sjældnere mails og mindsker forstyrrelser.

Jeg vil ikke sige, at jeg bruger alle de viste værktøjer du præsenterede os for, men dem jeg har behov for, bruger jeg hele tiden. Og når jeg ser en kollegas mailboks, som bare er én lang liste, får jeg nærmest koldsved og kan ikke forstå hvordan de kan overskue det.

Jeg er så taknemlig for, at have lærte disse redskaber - alle mine kollegaer burde deltage i dit kursus og bruge det.

Judie Reese Petersen

Teknisk sagsbehandler, Kemiingeniør

Sikringsstyrelsen