Vi er anderledes end vores konkurrenter…

Og det lægger vi bestemt ikke skjul på!

Når du deltager på vores træningsforløb, er det dig, der er i fokus. Vi tager udgangspunkt i din hverdag – det er ikke noget, vi bare siger: Vi gør det!

Vi bruger ikke power-point, vi har ingen smarte udtryk eller langhårede teorier, som virker efter 2-3 år. Tidsånden er, at tiltag skal virke hurtigt – og det er al vores træning tilrettelagt efter.

Vores træningsforløb er praktiske og værktøjsbaserede...

På vores træningsforløb får du både viden og værktøjer, hvilket gør det lettere at implementere nye arbejdsvaner og få dem til at fungere i din hverdag. Det er først når tingene er indarbejdet i din hverdag at du har fået noget ud af din tidsmæssige og økonomiske investering. Derfor arbejder kursisterne hos os med egne opgaver og egne mails, hvilket gør at du på dag 1 er i fuld gang med at anvende det tillærte.

Vi følger løbende op. Vi ved, at hvis vaner skal ændres, kræver det et intenst træningsforløb, hvor opfølgning er central. Et område som desværre ofte nedprioriteres – med et utilfredsstillende resultat til følge.

Alle træningsforløb indeholder derfor personlig feedback, med individuelle hjemmeopgaver du skal arbejde med for at komme i mål med de ting, som er vigtige for din udvikling.

Vi gør tingene til kundens fordel...

Tingene tilpasses individuelt, så vi sikrer at der opnås ejerskab for løsningerne.

Træningen sker ude ved dit skrivebord med egne opgaver og egne mails.

Vi træner kun små hold ellers får den enkelte alt for lidt med hjem.

Ingen fremmøde – ingen betaling! Er det også sådan hos din nuværende leverandør? 

Vi er eksperter...

Vi har mange års leder- og undervisningserfaring inden for en række forskellige brancher. Vi har uddannet over 20.000 kursister i en lang række private og offentlige virksomheder.  
 
Alt andet – lader vi andre om. Vi holder os til det som vi har forstand på, og er bedst til!

Vi tager vores egen medicin...

Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores egen kvalitet, i alt hvad vi foretager os. Selv mindre detaljer bliver hele tiden rettet til således, at vores træningsmetoder, koncepter og undervisningsmateriale konstant er opdateret med den nyeste viden inden for området.

Vi lægger ikke skjul på, at vi er ambitiøse og vil være den bedste i klassen.